Hvad læser, ser og hører Ruth Heiberg Michaelsen?

[ Forside | Arbejde | Musik og Fritid | Familie | Dagbog | Rejsebeskrivelser | Læseliste]

  2006.

• Erling Jepsen: Med venlig deltagelse. 2006. Endnu en filmmauskriptagtig roman. Tragikomisk.
• Shostakovich: Jazz Suiter, nr.1 og nr.2. Flere programmer i løbet af 31.12.2006 udnævnte musikken til nytårsmusik. Vi spillede den også selv og kan bekræfte at det er fantastisk musik, genkendelig fra film og genial ørehængende musik.
• Espen Haavardsholm: Drengen på pasbilledet. 2004, oversat til dansk 2006. Man kan ikke bortforklare at oplevelser i barndommen sætter spor. Børn må finde sig i meget. Her kommer der en dejlig roman ud af det. Der er meget direkte tale og dialog men det føles fint. Tit er det noget der kan gøre en historie tung.
• Højere end himlen. Norsk filmperle. Anbefales varmt til hygge og humor for alle aldre.
• Lars Kjædegaard: Thelma. Et ærligt spørgsmål. 2006. Det er forrygende herlig dansk litteratur. Socialrealisme og humor og den danske nationalkarakter ramt på kornet. Jeg elsker den slags. Letlæst. Desværre er jeg ikke god til at citere de pragtfulde sentenser der kan sætte lyd på smilebåndene. Der er en tredje bog på vej om Poul Helveg. Jeg vidste ikke at Lars Kjædegaard har skrevet romaner under pseudonym Grethe Lange. Dem vil jeg snarest se nærmere på.
• Astrid Saalbach: Fingeren i flammen. 2005. Læs anmeldelserne og døm selv. Jeg synes ikke problemerne om æstetik og etik klinger troværdigt. Jeg vidste ikke at det blev betragtet så slemt at spille med Randers Byorkester. Jeg synes nu de spiller dejligt og jeg ved hvad jeg snakker om.
• Anne Meiniche: To kaffe og en staveplade. 2003. Forfærdelig historie om en ulykke. Jeg håber aldrig at nogen jeg kender sætter deres børn i hoftesele på midterpladsen på bagsædet. Der skal bare et splitsekund til at ændre livet.
• Bjarne Reuter: Halvvejen til Rafael. 2006. Gode noveller med humor og erkendelse af mangfoldigheden i menneskers personligheder. "Hvad vil vi helst? Være herre i eget hus eller være herre over eget hus?" og hvad med musik? For nogen er noget musik "selvvalgt" støj. "It depends", "Point of view".
• Svend Åge Madsen: Lad tiden gå. 1986. Pragtfuld bog om hvordan livet kunne være hvis man havde flere forsøg. Jeg sætter meget stor pris på konstuktionen og den litterære udførelse.
• Elsebeth Egholm: Nærmeste pårørende. 2006. Jeg har været godt underholdt men der efterlades ikke mange betragtninger i mit sind.
• Orhan Pamuk: Sne. 2006. "Sne" er en vigtig politisk roman, som fortæller om forskellige kulturer, men den fortæller også om, hvor forskellige mennesker er og hvordan hadet til vesten er en vedtaget størrelse. "Fjender er dem der instinktivt foragter en". Det er den bedste bog jeg har læst i år. Jeg kommer til at bruge mange tanker på den.
• Knud Hansen. Natcafén. 1985. Biografisk skildring af den hollandske maler Vincent van Goghs (1853-1890) liv, baggrund og udvikling og deraf følgende forestillingsverden. Det var væveren fra Dorf der gav mig lyst til at læse den p.g.a. beskrivelsen af betydningen af farver. Fin formidling.
• Svend Aage Madsen: Det syvende bånd.2006. Meget Svend Aage Madsensk. Så mange lag og en fantastisk leg med sprogets ord. Men... der var en forfærdelig tortur historie indlagt. Jeg kan altså ikke læse sådanne beskrivelser uden at få det dårligt. Godt det ikke var en film. Her kunne jeg bladre videre til det var ovre.
• Niall Williams: Fire kærlighedsbreve. 1997. En fantastisk velskrevet og velkomponeret kærlighedhistorie. Hvad kærligheden og den fravær gør ved børn og voksne og hvordan tilfældigheder kan tilpasses et mønster uanset om man vælger kunsten, livet eller døden.
• Scott Hamilton: Nocturnes & serenades. 2006. Nu glæder vi os til at høre ham spille live på MusikCaféen i Hobro den 7. november.
• Thomas Koppel: Improvisationer for klaver. 2006. Godt han nåede at lave den. Indfølende og intens musik med en behagelig puls
• Simon Fruelund: Borgerligt tusmørke. 2006. Pragtfuld kortprosa. Jeg følte mig hjemme omkring Utterslev mose.
• Rune T. Kidde: Grimmere end Grimm.. 2006. Ja, det er Grimms eventyr udsat for den mest fornøjelige forvanskning. Han er suverænt sansende, måske forstærket af at han er blind.
• Ib Michael: Blå Bror. 2006. God beskrivelse af ungdomslivet i 60'erne men jeg havde større forventninger. Det er åbenbart meget svært at skrive troværdige slutninger for denne er meget påklistret og utroværdig. Måske skal der altid være lidt manuskript så filmatisering kan være en ekstra indtægtskilde hvis bogen ikke sælger nok. Jeg husker det senest fra Jungersens "Undtagelsen".
• Knud Romer: Den som blinker er bange for døden. 2006. Ny dansk roman der ikke læner sig op ad andre i skrivemåde. Kantet men udtryksfuld og tragikomisk.Jeg skal i hvertfald aldrig til Nykøbing Falster med roer og råger.
• Sue Monk Kidd: Havfruestolen.2006. Næsten lige så god som "Biernes liv". Lidt triviagtig og teatralsk med en happy end men fortalt på en fængslende måde og i et godt sprog.
• Michael Cunningham: Et hjem ved verdens ende. 1992. En rigtig god bog. Jeg opfattedede den som varm men meget grå og mudret i farverne. Hvordan mon filmen tolker farverne? Hvad er det der styrer de roller vi spiller i vores liv? Det er tankevækkende, igen, igen.
• Jan Fosse: Morgen og aften. 2001. Det var heldigt at bogen ikke var på mere end 118 sider. Det var en lang og en meeeeget lang sætning. Stream of consiousness. Fødslen var den korte og døden den lange.
• Hauki Murakami: Sputnik min elskede. 2004. Glimrende sprog og finurlige fortællinger om hvem vi er og hvorfor og hvad vi så stiller op med det. "Sker der det samme i hjernen når vi tænker som når vi ikke tænker"? Det vil jeg lige tænke over. En forfatter jeg er nødt til at læse mere af.
• Bjergljot Hobæk Haff: Den evige jøde. 2003. Helt tilfældig faldt jeg over denne bog som havde været udlånt og skulle på plads. Den var bare ikke var registreret i bogbestanden. Da jeg nu havde alt det bøvl med den, tænkte jeg at det var en ide at læse den for at se om det overhovedet var værd at lade den indgå igen. Det var det. Den er fyldt med mange eksistentielle problemstillinger som hvad det er der gør at man ved hvem man er. Hvad betyder det at være både døbt og omskåret? Betyder det overhovedet noget og hvis det gør, hvorfor gør det så det?
  Hvis man bliver nødt til at agere dreng for at overleve (1500-tallet) men af køn er pige, hvilken betydning har det for køns- og identitetsdannelsen?
  Jeg blev i den grad fanget ind. Flere gange fik jeg iøvrigt associationer til Bjarne Reuters "Løgnhalsen fra Umbrien".
• Håkon Nesser: Kære Agnes. 2002. En brevroman hvor plottet overgik min vildeste fantasi. Citat: "Livet er en fandango mellem tilfældighed og orden".
• Peter Adolphsen: Brummstein. 2003. En lille sag om de tilfældigheder her i livet der afgør næsten alle forhold, her en interessant stens "livsforløb". Jeg holder meget af den slags beskrivelser.
• Thorstein Thomsen: Den der hvisker, lyver. 2006. En rodet fortælling der springer i tid både kronologisk og grammatisk uden at det skaber kvalitet. Historien er ikke uinteressant. En dannelsesroman fra 1930'erne til idag men den bliver aldrig helt troværdig.
• Lotte Linck: Himlen højt, højt oppe. 2005. Velskrevet lille bog om to pigers meget forskellige ambitoner trods samme miljø. Den flytter ikke noget.
• Katrine Marie Guldager: Kilimanjaro. 2005. Noveller har aldrig rigtig været min genre. Jeg søger hele tiden efter en rød tråd. Disse var gode men jeg kan ikke placere dem i mit litterære billedtæppe.
• Peter Adolphsen: Machine. 2006. Fantastisk lille fortælling om hvordan alting hænger sammen og er afhængig af tilfældigheder. Imponerende vokabularium og overblik helt ned i detaljen.
• Amy Tan: At redde fisk fra at drukne. 2006. En rodet bog med indbygget parodi på turistadfærd og nogle utroværdige personbeskrivelser og handlingsforløb. Alt for lang og ligegyldig.
• Ida Jessen: Det første jeg tænker på. 2006. En rigtig fin dansk roman. Problemstillingen om hvem det er der har behov for tilgivelse, forbryderen eller offret er eviggyldig. Hvorfor tilgivelse er en livgivende værdi for nogen og slet ikke kan indgå i andres værdisæt. Dertil et smukt, poetisk sprog. Lige ud ad landevejen, miljøer ramt på kornet og mange lag hvis man vil afdække dem.
• Jeanette Winterson: Fyrpasseren. 2005. Hovedpersonen har ingen far, hendes mor falder ud over en skrænt og omkommer og hun bliver anbragt hos en blind fyrpasser. Livet består af historier. Vi vælger selv hvilke vi vil fortælle. Ligesom i musikken er det overgangene der skaber helheden og som er det sværeste. Her er historierne overraskende og fine men overgangene er svage og skaber mere forvirring end fortåelsen. Måske er der en mening med det.
• Manuel Pout: Maskinen. 2000. Novellesamling. Norsk bog som jeg fandt da vi sad og spiste frokost i Svolvær. Flere af novellerne var faktisk meget interessante med uventede vinkler på flere af livets fortrædeligheder. Det var en fornøjelse at læse så fint norsk. Se BookCrossing. Jeg kendte ikke til den form for formidling, men det tiltaler mig. Jeg vil efterlade den på Randers banegård og håbe den finder en ny læser.
• Jan Kjærstad: Kongen af Europa. 2005. Mine komplimenter. Han er en af vores nulevende reflekterende fiktionsforfattere, der kan sætte mine tanker i svingninger. Det forhøjede nydelsen at jeg lige kørte over Jotunheimen mens jeg læste om hans oplevelser på samme sted. Jeg håber han fortsat har stof til flere bøger og ikke som hans landsmand Fossnes Hansen er strandet.
• Den dæmoniske lidenskab. Om Johanne Luise Heiberg. Skrevet af Marianne Ninna Philipsen. 2005.Udgivet i forbindelse med særudstilling "Blå længsler" på Bakkehusmuseet. Ret kedelig og blodløs.
• Melissa Bank: Pigernes håndbog i jagt og fiskeri. 1999. Ret morsom men ikke den store litteratur.
• Peter Høeg: Den stille pige. 2006. Det er bare for ringe. Kliché er og usandsynligheder. Jeg gider ikke læse den færdig. Den fortjener faktisk ikke at komme på min liste.
• Klaus Rifbjerg. Knastørre digte. 2006. Jeg elsker hans ordleg og dybde.
• Birgit Strandbygaard: Jeg må jo have et hjem et sted. 2006. En bog der gjorde indtryk ved sin vinkel på sorgfulde beslutninger og samvittighed over konsekvenserne deraf. Man berøres af hvor svært det kan være at leve et kærligt liv.
• Melissa Bank: Wonder Spot. 2005. Jeg morede mig rigtig meget over den originale sproglige ironi, men jeg vil nok ikke huske forfatter eller titel for yderligere anbefaling.
• Inge Eriksen: En kvinde med hat. 2005. Hvis en ukendt forfatter havde skrevet en tekst med den syntaks som Inge Eriksen anvender i denne roman, ville man have sendt forfatteren på danskkursus... men det har en god, nærværende og livagtig effekt. Romanen er klog og fyldt med erfaringens indsigt. Kultur- og klasseforskel, provins og storby, Danmark og Spanien beskrevet genkendeligt og levende.
• Mette Winge: Et udestående. En provisorietidsroman. 2005. Her hjalp kun diciplin til at fuldende læsningen.
• Amos Oz: En fortælling om kærlighed og mørke. 2005. 632 sider. Inderlig og gribende, men mere biografisk end roman. Jeg ville ikke have undværet den selv om jeg måtte dele den over to hjemlån.
• "Du skal ære din næste". Sort, hvid, stumfilm af Carl Th. Dreyer fra 1925. Den er med i den officielle kulturkanon. Den er omtalt som sine steder ustyrlig morsom men jeg synes ikke det er morsomt at se en psykopat og tyran udstillet i usminket figur, tværtimod.
• Nathaniel Hawthorne: Det flammende bogstav. Amerikansk kanonlitteratur. Udkom første gang på dansk 1854! En roman om kærlighed, hævn og hvad der sker når samfundets moral ødelægger livskvalitet. Filmatiseret i 1995.
• Drømmen. Film. 2006. Ramte dybt og vækkede glemte erindringer.
• Paul Auster: Brooklyn dårskab. 2005. Letlæst og måske bare ventrehåndsarbejde.
• Helen DeWitt: Den sidste samurai. 2000. En stor dejlig roman, der reflekterer og bygger på en kanon af verdenslitteratur. Jeg er nok nødt til at se filmen "De syv samuraier" af Kurosawas.
• Leif Panduros "Rend mig i traditionerne". Video. 1979. Der var nu noget "Olsen-bande"-agtigt over den.
• Krzysztof Kieslowski: I'm so-so. Video. 1995. Et spændende møde med en klog mand.
• Trækfugle. 2001.Video.Novellefilm.
• Hanne Kvist: Fandens fødselsdag.2000. Dejlig billedbog med fin og sjov måde at bruge vores begreb om fanden på.Jeg vil læse nogle flere billedbøger.

• Oliver Twist. Video. 1997. Jeg håber at bogen har langt større kvalitet end filmen.
• Tamás Vetö: Livet på spil. 2005. Dirigentens erindringer.  Fortalt tíl Tore Leifer. En særegen personlighed fortæller med historien og musikken som rammer.
• Klaus Rifbjerg: Og andre historier. Noveller. 1964. Forståeligt medtaget i kulturkanonen. Skrappe, rappe, rå og ind imellem rystende.
• Martin Andersen Nexø: Ditte Menneskebarn. Video. (1946) Medtaget i kulturkanonen, 2006. Jeg har svært ved at få øje på de kvaliteter der berettiger til den placering. Bogen var meget fint udtryk for den tids klasseskel. Filmen virker sentimental og overfladisk.
• Hanne Kvist: Drengen med sølvhjelmen. 1999. Vinderbog i nordisk børnebogskonkurrence. Temaet med at "blive født med vinger" behandles med en fin og interessant vinkel set fra børnehøjde. Giver associationer til Göran Tunstrøms novelle "Ariel" i "Det sande liv".
• Carl Th. Dreyer. 1889-1968. Video. Gennemgang af hans spillefilm, fortalt af ham selv. Ydmyg og begavet ,velovervejet og knivskarp. Skærper lysten til at gense hans film. Ikke uden grund at han er indlemmet i kulturkanonen.
• Margaret Atwood: Penelopiaden. 2005. Forfriskende genfortælling af myten om Penelope og Odysseus set retrospektivt fra Penelopes plads i dødsriget. Atwood når hun er bedst.
• Lars Kjædegaard: Montebello - Hvor ærlig kan man være? 2005. Tankevækkende og lidt morsom. Rammer på kornet i situationer der er genkendelige.
• Hanne Kvist og Lillian Brøgger: Hr. Lykke. En mand og hans gris. 2004. "Intet er så skidt at det ikke kan blive mere beskidt". Jeg bryder mig ikke om tegningerne.
• Hanne Kvist: Der er krummer i Bager Svendsen. 1996. Sød billedbog om konformitet og kreativitet.
• Hanne Kvist og Hanne Bartholin: Lille Nø. 2005. Om vores behov for at være sammen med nogen der ligner os.
• Hanne Kvist: Os to (uden sutsko). 2005. Billedbog om det at skulle være bror. Fin indføling og sjovt sprog.
• Hanne Kvist: Jeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig). 2004. Billedroman om mobning.
• Anne Tyler: Ægteskab for amatører. 2005. Morsomme personkarakteristikker, lange spyt og lidt uafsluttet.
• Amos Oz: en fortælling om kærlighed og mørke. 2005. Jeg nåede kun til side 333 før den skulle afleveres. Glæder mig til det bliver min tur igen.