Heiberg, Kristian Axel, læge.

F. 31.1.1880; søn af Provst Gabriel Heiberg i Roskilde og Johanne f.Müller. Lægeeksamen jan. 1905. Dr.med. 1910. G. 1911 med Margrethe Kayser, D. af sognepræst i Kundby Karl Kayser og Helfrid Mibach.

Kliniske og anatomiske studier over bugspytkirtel og diabetes gav anledning til talrige afhandlinger; og som særlige skrifter kom disputatsen: "Undersøgelser over bugspytkirtelen" (1910); endvidere: "Der gegenwärtige Stand der Pathologie und Prophylaxe des Diabetes mellitus, sowie die Therapie des Frühstadiums", Halle A/S. 1914, men især: "Die Krankheiten des Pankreas", Wiesbaden, 1914. Gennem denne store håndbog, men også gennem en del andre arbejder kommer det frem, at H.'s interesse og indsats stærkest er samlet dér, hvor skæringspunktet for "klinik" - på den ene side - og forskning af sygelige forandringer i vævene - på den anden side - mødes.

Hans arbejder over "pankreasøerne" (ejendommelige cellegrupper i bugspytkirtlens væv), der kom fra 1906, er i visse retninger pionérarbejder og meget omfattende og med meget nyt og derfor roste som værdifulde. Der er også 10 arbejder over dette emne senere end håndbogen fra 1914. Det er "pankreasøerne", der yder den "indre afsondring", og det er af disse det nogle år senere i Amerika lykkedes at fremstille insulinet, hvis anvendelse er en så væsentlig fordel for mange tilfælde af sukkersyge. Men på det tidspukt, H.'s arbejder fremkom, var hele sammenhængen meller "øerne" og sukkersyge endnu ganske uforstået og de sygelige forandringer oversete og uoplyste, ja "øerne" næsten ukendte.

Dertil kom afhandlinger til en bedre forståelse af sygdommen sukkersyge og til dels rettet imod den dilettantiske gamle form for aflæsning af sygdommens styrkegrad, som stadig tit er den herskende; med andre ord et arbejde på en "objektivering" af sukkersyge, et arbejde på at få afgørelsen af visse tilfældes styrkegrad hævet fra et rent skøn til sikrere værdier. De sidste af disse arbejder er: "Über die Behandlung des diabetes und über die Messung des Grades eines Diabetesfalles", München, 1927, og et skrift 1930: Über Behandlung und Auffassung des Diabetes mellitus" (særlig i afsnittet: Massstab für die Schwere eines Falles).

Endvidere foreligger 4 arbejder til sukkersygens statistik.

Dernæst har H. (i tilslutning til Finsens Lysinstitut) udarbejdet en halv snes arbejder om virkningen på hud og slimhinder af den lokale og af den interssante og også meget virksomme, universelle lysbehandling, specielt ved lupus; samt om bygningen af lupus i det hele taget.

En betydelig række arbejder (15) foreligger om lymfevævet, hvor H. har iagttagelser og anskuelser, der i flere retninger er ganske nye. Det største af disse arbejder findes i "Acta medica scandinavica", bd. 65; et selvstændigt mindre, men sammenfattende, skrift om disse spørgsmål er: "Die Bedeutung der drei Tonsillen und des lymphoiden Gewebes", Leipzig, 1931.

H.'s videnskabelige virketrang var ikke tilfredsstillet ved det opnåede. Studier over kræftens bygning (fra 1907-08 og fra 1921) førtes videre fra 1928 af, og han udgav så senere dels som sammenfatning dels med nyt materiale 1933 og 1934 to nye arbejder: "Die Grundlage der Geschwulstlehre" og "Einige Carcinome und Adenome" (henholdsvis Leipzig og Kbh. & Lpz.), hvor han (med senere voksende forsåelse og tilslutning fra andre) har hævdet et lovmæssigt omslag af vellen til større dimensioner; der kommer en fordobling af det tidligere kromosomtal, og et mekanisk moment, oftest ved betændelse, anses som udløseren, omend andre synspunkter også føres frem. Dernæst omhandles bedømmelsen af kræften hos forsøgsdyr, og der gøres opmærksom på, at den form af dyrekræft, man bedst dyrker, netop indtager en særstilling og ikke lader sig parallelisere med de ondartede former.

Endvidere arbejder over leukæmi (fra 1930), sammenfattede i."Die leukämischen und leukotischen Atypien und Geschwülste und da Wesen der Leukämie", 1933.

Senere et arbejde om skjoldbruskkirtelen (Mb. Basedowii, Adenomer, Carcinom).

H. havde tidlig føling med ædruelighedsarbejdet; var med at til at stifte Studenternes Afholdsforening og senere formand for det derfra udgåede forbund. Formand for Danske Lægers Afholdsforening fra 1911. En ret omfattende skribentvirksomhed i adskillige år i tilknytning til afholdssagen og om forståelse af sygdomme og til andre populariseringsbestæbelser. Også enpjece om sukkersyge i to udgaver, en om sykkersygekost og en om fedme.